Sorø gl. afdelingSorø gl. afdeling er beliggende tæt på bymidten og søerne. Husene er ældre huse, der er præget af de lejere, der gennem tiderne har boet i dem. Nogle huse har fået nyt køkken og bad, nogen har carport eller garage o.s.v. Huslejerne er derfor meget forskellige. Husene bliver moderniseret, når der er fraflytninger. Der er tofamilieshuse med en lejlighed i stuen og en på første sal. Der er have til disse lejemål, hvert lejemål har sin egen del af haven. Der kan være lydt i tofamilieshusene, da det er ældre byggeri. Tofamilieshusene har endvidere en stor kælder, der benyttes til vaskerum, cykelparkering m.v. For disse lejemål gælder, at vand og varme afregnes aconto, hvilket beløb skal lægges oveni huslejen. Afdelingen har også rækkehuse på Ingemannsvej og række- og dobbelthuse på Skjoldvej/Skjalm Hvidesvej. Endvidere er der enfamilieshuse. Vand og varme afregnes direkte med forsyningsvirksomhederne, hvilket beløb således skal lægges oveni huslejen. Der er have til alle lejemål. Det er tilladt at holde husdyr. |